Hudkræft og særligt udsatte patienter

På grund af livslang immundæmpende behandling har organtransplanterede patienter øget risiko for at udvikle hudkræft. Medicinen nedsætter immunforsvarets evne til at opdage og reparere solskader på celler og DNA, som er opstået tidligere i livet. Af samme grund er det vigtigt at forsøge helt at undgå nye solskader.

Den øgede risiko omfatter alle typer af hudkræft, men gælder især de almindelige former: basalcellekræft og pladecellekræft. Pladecellekræft optræder mellem 38 og 100 gange hyppigere hos organtransplanterede patienter og udvikles tidligere sammenlignet med ikke-transplanterede personer.

Forskning viser, at risikoen for at udvikle hudkræft stiger med varigheden af den immundæmpende behandling. Det ser ud til, at nyere immundæmpende lægemidler herunder everolimus og tacrolimus medfører en mindre risiko i forhold til ældre lægemidler som fx azathioprin og ciclosporin.

Risikoen for hudkræft bestemmes også af personens medfødte følsomhed overfor sollys, hvor meget personen har dyrket solen eller solariet, og antallet af forbrændinger (solskoldninger) gennem livet.

Personer med lys hud er mest udsatte for hudkræft, fordi hudens pigmentering (melanin) virker beskyttende på de skadelige effekter af UV-stråling. Det er derfor særligt vigtigt, at personer med lys hud beskytter huden mod solen.

Kontrol

Det er som oftest meget lettere at behandle hudkræft, hvis det opdages tidligt. Organtransplanterede tilbydes et screeningsforløb, hvor huden undersøges på en hudafdeling.

Intervallet mellem kontrollerne afhænger af en individuel vurdering. Trods undersøgelse på en hudafdeling anbefales det stadig, at patienten selv holder løbende øje med huden.