Forskningsprojekt

HPV og hudkræft hos organtransplanterede patienter

Dette forskningsprojekt sætter fokus på HPV og hudkræft hos organtransplanterede patienter. Forskningsprojektet vil igennem 4 år undersøge organtransplanterede patienters risiko for hudkræft og infektion med humant papillomavirus (HPV).

Organtransplanterede patienter er i langvarig immundæmpende behandling, hvilket øger risikoen for hudkræft og virusinfektioner på hud og slimhinder, da behandlingen hæmmer immunsystemets evne til at opspore celleforandringer.

Projektet sigter mod at undersøge langtidsvirkningerne af immundæmpende medicin på hud og slimhinder efter organtransplantation. Vi vil analysere forekomsten af HPV-infektion på livmoderhalsen blandt transplanterede kvinder sammenlignet med dem med normalt immunforsvar, samt solskader og hudkræft blandt transplanterede mænd og kvinder. Vi vil også undersøge faktorer som livsstil, medicin, solskade og type af transplanteret organ (nyre, hjerte, lunge, lever), der er forbundet med risikoen for hudkræft og HPV-infektioner, herunder celleforandringer på livmoderhalsen, der kan føre til kræft.

Dette forskningsprojekt vil give indsigt i den faktiske risiko for HPV-infektion, alvorlige celleforandringer på livmoderhalsen og hudkræft blandt organtransplanterede patienter samt identificere risikofaktorer, der kan anvendes til bedre forebyggelse og tidlig opsporing af disse sygdomme.

Forskere for projektudførelse

Projektsygeplejerske Benedikte Skov

Projektsygeplejerske Camilla Kløve Larsen

Medicinstuderende Inge Kongstad Petersen

Ph.d.-studerende Kevin Jacobsen

Overlæge Stine Wiegell

Overlæge Helle Kiellberg Larsen

Overlæge Ulrikke Lei

Læge Gabrielle Randskov Vinding

Projektleder Lene Rask

 

Projektvejledere

Professor, overlæge Merete Hædersdal

Professor, overlæge Susanne Krüger Kjær

Projektperiode

År 2022 - 2027

Projektsamarbejdspartnere

Hudafdelingen på Gentofte Hospital ved Ass. Professor Claus Zachariae

Hudafdelingen på Sjællands Universitetshospital – Roskilde ved Professor Gregor Jemec

Klinisk Patologi, Vejle sygehus

Kræftens Bekæmpelse

Finansiering

Videncenter for Hudkræft

Kræftens Bekæmpelse

SCIN-CAG