Hvad er hudkræft?
Der findes flere former for hudkræft, blandt andet almindelig hudkræft, modermærkekræft (malignt melanom), hudlymfomer og andre mere sjældne typer.
I denne gennemgang fokuserer vi på de hyppigste former, som samlet kaldes keratinocytkræft. Tidligere blev de kaldt non-melanom hudkræft. Til denne gruppe hører forstadierne aktinisk keratose, Morbus Bowen, pladecellekræft og basalcellekræft.
Husk: Selvom disse typer hudkræft har meget god prognose, er tidlig opdagelse afgørende for at undgå ardannelse og vævstab. Søg læge, hvis du opdager nye pletter, knuder eller sår, der ikke heler. Det kan gøre en vigtig forskel.
Aktinisk keratose
Andre betegnelser: solskade
Aktinisk keratose er en forstadieforandring i huden, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til pladecellekræft.
Kort fortalt:
- Skyldes mange års udsættelse for solens UV-stråler.
- Viser sig som ru, røde, fortykkede og skællende pletter på hud, der ofte har været udsat for sol – typisk i ansigt, hovedbund, bryst eller på arme.
- Forekommer især hos ældre personer med lys hudtype.
- Kan giver klø eller irritation og være kosmetisk generende.
Er det farligt?
De fleste aktiniske keratoser er ufarlige, men kan udvikle sig til pladecellekræft over tid, især dem på læberne. Risikoen for, at en enkelt læsion udvikler sig til hudkræft, anses for at være lav, men jo flere læsioner, man har, jo større er risikoen for, at det udvikler sig til hudkræft. Og selvom de sjældent bliver farlige, betragtes aktiniske keratoser som et advarselssignal om kronisk solskade i huden.
Morbus Bowen
Andre betegnelser: Bowens sygdom, spinocellulært carcinom in situ
Morbus Bowen betragtes som forstadie til eller en tidlig form for pladecellekræft, hvor kræftcellerne kun findes i det øverste lag af huden (epidermis) og endnu ikke har vokset sig ned i dybere væv.
Kort fortalt:
- Regnes som et forstadium til invasiv pladecellekræft.
- Skyldes ofte langvarig solpåvirkning, men kan også være relateret til humant papillomvirus (HPV), især i kønsområdet.
- Forekommer hyppigst på underben, arme og overkrop, men kan også ses på kønsorganer, negle og slimhinder.
- Rød, flad og let skællende plet, der vokser langsomt.
- Kan ligne andre hudsygdomme (eksem, psoriasis) eller et sår, der ikke heler.
- Mens den klassiske Morbus Bowen sidder på soleksponeret hud findes der også en variant på kønsslimhinder
Er det farligt?
Morbus Bowen er ikke farlig i sig selv, men uden behandling kan man udvikle invasiv pladecellekræft. Prognosen er dog meget god, hvis tilstanden opdages i tide.
Pladecellekræft
Andre betegnelser: Planocellulært karcinom, spinocellulært karcinom, pladecelle hudkræft
Denne kræfttype vokser typisk hurtigere end basalcellekræft og kan i nogle tilfælde sprede sig til lymfeknuder eller indre organer. Disse spredninger kaldes metastaser.
Kort fortalt:
- Opstår på solskadet hud hos ældre, især i ansigt, hovedbund, ører, læber og håndrygge.
- Risikoen øges ved lys hudtype, svækket immunforsvar og langvarig UV-eksponering.
- Kan opstå ud fra aktiniske keratoser eller Morbus Bowen.
- Viser sig tit som en knude, som kan blive hård, danne sår og skorpe. Mange oplever ømhed, hævelse eller blødning fra området.
Er det farligt?
Pladecellekræft er den næst hyppigste hudkræftform og kan være alvorlig, især hvis den sidder på læber, ører eller slimhinder. I omkring 1,2-5 % af tilfældene spreder tilstanden sig, men langt de fleste patienter bliver helt raske, når sygdommen opdages og behandles tidligt.
Basalcellekræft
Andre betegnelser: Basalcellekarcinom, basaliom, “almindelig hudkræft”
Basalcellekræft er den hyppigste kræftform i Danmark.
Kort fortalt:
- Vokser langsomt og spreder sig næsten aldrig, men kan vokse lokalt ind i huden og ødelægge omkringliggende væv, hvis den ikke opdages i tide.
- Ses oftest i ansigt, hoved og overkrop hos personer med lys hud og mange solskader.
- Viser sig som et sår, der ikke heler, en rødlig plet eller en knude med sårdannelse.
Er det farligt?
Basalcellekræft er sjældent livstruende, men kan være lokalt ødelæggende. Sygdommen spreder sig næsten aldrig, og dødeligheden er næsten nul. Dog kan store eller dybtvoksende tumorer give ar, misdannelse eller tab af væv, især i ansigtet.