Sådan forebygger du hudkræft
Videncenter for Hudkræft er medlem af Solgruppen – en ekspertgruppe, der rådgiver om solens virkninger på vores sundhed og giver anbefalinger til, hvordan du beskytter dig og dine børn bedst mod solens skadelige stråler.
Gruppen består ud over Videncenter for Hudkræft af repræsentanter fra Dansk Dermatologisk Selskab, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut og Kræftens Bekæmpelse.
Her får du de vigtigste råd til solbeskyttelse i kort form. Hvis du vil vide mere, kan du finde Solgruppens faktaark i downloadmenuen til højre.
Fire hurtige råd til at mindske din risiko for hudkræft
- Undgå solen mellem kl. 12 og 15 - her er UV-strålingen stærkest.
- Brug skygge, tøj og en bredskygget hat som din primære beskyttelse.
- Brug solcreme med faktor 30 (eller højere) på hud, der ikke dækkes af tøj - særligt fra april til oktober.
- Undgå solarier - de udsender kraftig UV-stråling og øger risikoen for hudkræft.
Sådan bruger du solcreme rigtigt
- Brug minimum faktor (SPF) 30 både i Danmark og mere solrige lande.
- Kig efter UVA-mærkning på solcremen – den skal beskytte mod både UVB og UVA-stråler.
- Du skal bruge rigelig mængde – ca. en håndfuld solcreme til hele kroppen (40 ml til en voksen).
- Hvis du kun bruger halvdelen, får du meget mindre beskyttelse.
- Smør huden ind to gange med 15 minutter imellem hvert lag.
- Husk også at smøre ører og læber.
- Gentag påføringen efter badning, sved eller aftørring.
Tjek din viden - myter om sol og solbeskyttelse
Fakta
Personer med mørkere hud har naturlig solbeskyttelse svarende til ca. SPF 13, men de kan stadig få solskoldning, pigmentforandringer og hudkræft.
Solcreme anbefales derfor til alle hudtyper - forskellen er blot, at lys hud skal beskyttes hurtigere og oftere.
Fakta
Tværtimod. Har du én gang haft hudkræft eller forstadier, er din risiko for at få det igen markant forhøjet.
Konsekvent brug af solcreme og skygge reducerer risikoen for nye forandringer og beskytter mod yderligere solskader.
Fakta
Selv uden solskoldning kan UV-stråler skade hudens DNA og øge risikoen for kræft over tid.
Farve (brunhed) i huden er et tegn på, at cellerne allerede er beskadiget. Der findes ingen ’sund kulør’. Når huden bliver brun, er det en forsvarsreaktion. Solen får hudens celler til at danne mere melanin, som skal beskytte vores DNA mod yderligere UV-skader, som er årsagen til hudkræft. Processen betyder, at huden allerede er blevet beskadiget.
En solbrun farve er derfor ikke et tegn på sundhed, men et tegn på, at huden har været nødt til at beskytte sig mod solens stråler.
Fakta
De beskytter, men ikke fuldstændigt. Tyndt tøj lavet af bomuld, linned og viskose har generelt end lavere beskyttelse end tætvævet tøj lavet af uld og polyester. Undersøgelser har vist at op mod en tredjedel af almindeligt sommertøj ikke giver tilstrækkelig beskyttelse. Nu til dags findes der faktisk også tøj og kasketter (UV-tøj) til sommer med høj solbeskyttelse svarende til solcreme. På udsatte områder, såsom ansigt og hænder, skal man dog altid supplere med creme.
Skygger er ikke lig med skygge. Op til 80 % af UV-strålerne trænger gennem skyer, og UV-indekset kan derfor være højt også på overskyede dage. Tynde skyer, et enkelt træ og at sidde under en lille parasol på stranden beskytter ikke mod den indirekte UV-stråling, altså den del at lyset, som reflekteres af fx sand og vand.
Brug solcreme hver dag med UV-indeks over 3, i Danmark typisk fra april til oktober.
Fakta
Solcreme har også en udløbsdato og kan miste effekt over tid. De fleste solcremer holder sig i uåbnet tilstand i 2-3 år, hvis de opbevares et tørt, køligt mørkt sted. De mister dog effekten, når man først har åbent flasken, og så skal indholdet bruges indenfor 12 måneder. Hold derfor øje med udløbsdatoen og smid cremen ud, hvis den skiller, ændrer sig i farve og konsistens eller lugter anderledes, end den plejer.
Fakta
Almindeligt glas blokerer de fleste UVB-stråler, som forårsager solskoldning, men lukker stadig størstedelen af UVA-strålingen ind.
UVA-stråler trænger dybt ned i huden og bidrager til ældning, pigmentforandringer og også øget risiko for hudkræft. Du kan derfor blive udsat for UV-stråling, selv når du sidder ved et vindue på kontoret eller i bilen.
Fakta
Du behøver ikke at droppe solcremen for at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Selv når du bruger solcreme, trænger der stadig UV-stråling igennem, som er nok til, at kroppen kan danne D-vitamin i sommerhalvåret.
Du kan altså godt beskytte dig mod solen og stadig få D-vitamin uden at øge risikoen for hudkræft.
Sådan virker solfaktor (SPF)
SPF (Sun Protection Factor) angiver, hvor meget længere tid du teoretisk kan opholde dig i solen, uden at blive forbrændt. SPF-værdien er resultatet af en måling af hvor meget større mængde UV-stråling, huden kan tåle, før den bliver rød, når du har påført den korrekte mængde solcreme.
En solcreme med SPF 30 betyder, at der skal 30 gange så meget UV-stråling til, før du bliver rød. Men det er altså forudsat, at du bruger solcremen rigtigt. I praksis er beskyttelsen ofte lavere, fordi de fleste smører for lidt solcreme på i forhold til den anbefalede mængde. Til en voksen skal der bruges 40 ml solcreme til hele kroppen.
En solcreme med SPF 30 blokerer/fjerner ca. 97 % af UV-strålingen, men igen gælder det, at det kun virker, hvis du bruger nok og smører jævnt. Studier har vist, at danskere i gennemsnit kun bruger 20-50 % af den anbefalede mængde solcreme. Derfor anbefales også nu, at man smører sig ind 2 gange i træk.
Husk også på, at UV-styrken veksler, så man kan ikke oversætte UV-lys til "tid i solen". Fx kan solen være svag om morgenen og der med være længere tid om at få din hud til at rødme end den stærke middagssol.
Der skelner mellem to typer solcremefiltre. Kemiske filtre som absorberer strålerne, og fysiske filtre som reflekterer strålerne væk fra huden. Begge filtre beskytter lige effektivt.
Tinted solcreme (solcreme med farvepigment) kan være et godt supplement, fordi den også beskytter mod synligt og blåt lys (HEV-lys) og dermed mod pigmentforandringer (mørke pletter).