Forskningsprojekt

AID-BCC (AI-assisteret diagnosticering af basalcellekarcinom)

Basalcellekarcinom er den hyppigste form for hudkræft. Projektet undersøger, om ikke-invasiv, AI-understøttet billeddiagnostik kan gøre vurderingen af hudlæsioner mere effektiv. Målet er en mere skånsom og ressourceeffektiv diagnostik for fremtidige patienter.

Basalcellekarcinom (BCC) er den hyppigst forekommende hudkræftform og udgør ca. 80 % af alle hudkræfttilfælde. I dag stilles diagnosen typisk ud fra klinisk undersøgelse, dermatoskopi og biopsi. Der er et stigende behov for ikke-invasive metoder, der kan understøtte vurderingen af læsionerne og gøre forløbet mere effektivt for patienterne.

Projektet undersøger den kliniske anvendelighed af tre avancerede, ikke-invasive billeddiagnostiske teknikker: optisk kohærens tomografi (OCT), line-field konfokal OCT (LC-OCT) og højfrekvent ultralyd (HFUS). Alle tre er udstyret med et integreret kunstig intelligens (AI)-modul, der kan understøtte billedfortolkningen.

Studiet er prospektivt og observationelt og gennemføres på Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Undersøgelserne er ikke-invasive og påvirker ikke patienternes videre behandling. Formålet er at belyse, hvor lang tid de enkelte metoder kræver, hvor praktisk de er at bruge, hvor god billedkvaliteten er, og i hvilken grad AI-understøttet billeddiagnostik stemmer overens med de histologiske fund.

Forsker for projektudførelse

Læge og ph.d.-studerende Otto Dideriksen

Projektvejledere

Professor og overlæge Merete Hædersdal, MD, Ph.d., DMSc

Vinzent Kevin Ortner, MD, Ph.d.

Kevin Jacobsen, MD, Ph.d

Peter Alshede Philipsen, MSc, Ph.d

Projekt periode

2026 – 2028

Finansiering

Bispebjerg Hospitals interne forskningsfond

Aage Bangs Fond

Udvalgte publikationer

Dideriksen O, Jacobsen K, Untracht GR, Philipsen PA, Haedersdal M, Ortner VK. 

AI-Assisted Basal Cell Carcinoma Analysis in Line-Field Confocal OCT: Exploring Diagnostic Metrics. 

J Biophotonics. 2026 Oct;19(10):e70374. doi:10.1002/jbio.70374.