Epidemiologiske studier af non-melanoma hudkræft
Projektet vil undersøge epidemiologien af non-melanoma hudkræft ud fra registerdata taget fra en landsdækkende hudkræftdatabase for alle hudkræftpatienter. Dette vil give et indblik i epidemiologien samt effektiviteten af behandlingsmetoder og finde den mest virkningsfulde behandlingsmetode. Hudkræft er den mest udbredte kræfttype i Danmark og udgør en væsentlig udgift for samfundet, og projektet forventer at belyse den mest omkostningseffektive og samtidig bedste behandlingsmetode af hudkræft for øget overlevelse af hudkræftpatienter.
Analyserede data fra Hudkræftdatabasen kobles sammen med supplerende data fra Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregisteret og Cancerregistret, hvilket gør det muligt at lave omfattende analyser, som f.eks. clusteranalyser. På denne måde kan man finde sammenhænge mellem tilfælde af non-melanoma hudkræft og eksempelvis lægemidler, geografisk placering og eventuelle hidtil ukendte faktorer med indflydelse på hudkræft.
Forsker for projektudførelse
Cand.scient. i fysik, Johan Sieborg
Projektvejledere
Projektperiode
År 2023 - 2026
Finansiering
Videncenter for Hudkræft