Tumor biomarkører i hudkræft ved hjælp af billeddannende massespektrometri
Vores mål med dette projekt er at teste vores hypotese, om at kræftceller indeholder særlige fedtstoffer sammenlignet med normale celler.
Hvis vores hypotese er bekræftet, er vores vision at introducere en ny teknik kaldet REIMS. Det unikke ved ”REIMS” er, at samtidig med at kirurgen brænder kræftvævet væk, så suges røgen ind i et massespektrometer, hvor det derefter analyseres. Indenfor få sekunder kommer der svar på, om der stadig skæres i tumorvæv eller i raskt væv. Det giver muligheden for at fjerne alle syge celler samt skåne raskt væv. Denne metode er ikke afprøvet på hudkræft endnu. Derfor vil vi gerne initiere et translationelt projekt ved at koble akademiske og kliniske forskningsgrupper. Vi har samlet ekspertise fra relevante afdelinger i Region H og på Københavns Universitet, samt Imperial college i London og Harvard Medical School i USA og har derfor et optimalt konsortium for vidensdeling og banebrydende forskning. Det projekt kan være indledende for et paradigmeskift i håndteringen af keratinocyt karcinomer med et strømlinet, multidisciplinært samarbejde, hvor vores forskning skaber værdi for den enkelte patient og samfundet.
Forsker for projektudførelse
Ph.d.-studerende Lauritz Brorsen
Lektor Catharina Margrethe Lerche
Projekt-periode
2019-2025
Projekt samarbejdspartnere
Lektor Christian Janfelt
Ph.d.-studerende Anders Christian Nørgaard Hansen
Professor Zoltan Takats
Mohs kirurg Martin Glud
Professor Merete Hædersdal
Finansiering
Kræftens Bekæmpelse – Knæk cancer midler
Lundbeckfonden