Nyhed
23.10.2026
Skrevet af
Karen L. Larsen

Nyt studie: Organtransplanterede har højere risiko for hudkræft

Organtransplanterede har en markant øget risiko for at udvikle hudkræft, fordi de resten af livet skal tage medicin, der dæmper immunforsvaret. Et nyt studie viser, at det er muligt at måle graden af UV-skade i huden og at UV-skaden er højere hos organtransplanterede med hudkræft.

Det nye studie har undersøgt sammenhængen mellem UV-induceret aldring af huden (fotoaldring) og tidligere hudkræft hos organtransplanterede. Forskerne bag studiet håber, at resultaterne kan bidrage til at gøre det lettere at identificere patienter med særlig høj risiko for hudkræft.

Personer, der har fået transplanteret et organ, har en betydeligt øget risiko for at udviklealmindelig hudkræft. Det omfatter blandt andet basalcellekarcinomer og pladecellekarcinomer.

En vigtig årsag er den livslange immundæmpende behandling, som er nødvendig for at forhindre kroppen i at afstøde det transplanterede organ. Samtidig spiller den samlede mængde af ultraviolet (UV) stråling, huden har været udsat for gennem livet, også en vigtig rolle i udviklingen af hudkræft.

Undersøgte huden hos 251 transplanterede

Forskerne undersøgte 251 organtransplanterede patienter og anvendte VISIA® billedanalyse-system, til at registrere forskellige tegn på hudens aldring og UV-skader.

VISIA® kan blandt andet identificere rødme, synlige små blodkar, pigmentforandringer og UV-relaterede pletter. På den måde kan man måle nogle af de forandringer, der opstår i huden efter mange års soleksponering. Der er god sammenhæng mellem de målte tegn på fotoaldring og den kliniske vurdering af patientens fotoaldring. 

Resultaterne viste en tydelig sammenhæng mellem alder og graden af fotoaldring. Jo ældre patienterne var, desto flere tegn på solskadet hud havde de.

Flere solskader hos patienter med aktiniske keratoser

Aktiniske keratoser er ru eller skællende hudforandringer, der opstår som følge af længerevarende UV-eksponering. Aktinisk keratoser er forstadier til pladecellekarcinom, og deres tilstedeværelse er derfor et vigtigt tegn på, at huden har været udsat for betydelig UV-skade og patienten har en høj risiko for at udvikle hudkræft.

Studiet viste, at patienter med aktiniske keratoser havde flere UV-relaterede pletter og mere rødme i huden end patienter uden aktiniske keratoser.

Tidligere hudkræft var forbundet med mere udtalte hudforandringer

I alt havde 32 procent af de organtransplanterede patienter haft keratinocyt hudkræft.

De patienter, der tidligere havde haft hudkræft, var generelt ældre, havde været transplanteret i længere tid og havde lysere hudtype. De havde samtidig mere udtalte kliniske solskader og flere røde hudforandringer. 

Kan hudens udseende bruges til at vurdere kræftrisiko?

Resultaterne viser, at objektivt målbare tegn på fotoaldring hænger sammen med flere af de faktorer, som er kendt for at være forbundet med hudkræft – blandt andet aktiniske keratoser. Især karsprængninger og generel rødme i huden sås i mere udtalt grad hos patienterne, der tidligere havde haft hudkræft. 

Det næste spørgsmål er derfor, om målingerne også kan bruges til at forudsige fremtidig udvikling af hudkræft.

Hvis kommende studier kan dokumentere en sådan sammenhæng, kan objektiv billedanalyse potentielt blive et supplement til den kliniske vurdering af organtransplanterede patienter.

Det kan på længere sigt gøre det muligt at inddele patienterne mere præcist efter risiko og tilpasse hyppigheden af hudundersøgelser og anden opfølgning.

For en patientgruppe, der i forvejen har en høj risiko for hudkræft, kan en mere individuel overvågning være et vigtigt skridt mod tidligere opsporing og behandling.

Studiet kan læses i den publicerede artikel her.