Nyhed
01.08.2024

Vil en pille i fremtiden kunne beskytte os mod solens skadelige stråler?

I en nylig publiceret artikel i Berlingske Tidende sættes der fokus på, hvorledes forskere fra Videncenter for Hudkræft står foran et gennembrud, der kan mindske antallet af hudkræfttilfælde og gøre solbeskyttelse nemmere.
Celina Pihl på Videncenter for Hudkræft forsker i forebyggelse af hudkræft

Mange danskerne nyder udendørslivet med minimal beklædning, når solen skinner og nogle springer måske lidt let over solcremen. Men solcreme er essentiel for at beskytte huden mod skadelige UV-stråler. Men hvad nu hvis der var en simplere måde at beskytte sig på udover solcreme, som mange ikke benytter tilstrækkeligt?

I fremtiden kan en pille måske blive et supplement til solcremen. Forskere har fundet et lovende stof, der kan tilbyde effektiv solbeskyttelse, når det indtages i pilleform. Tidlige resultater indikerer, at vitamin B3 har en beskyttende effekt mod hudkræft, som er den mest udbredte kræfttype i Danmark.

En forskningsgruppe med postdoc Celina Pihl står bag den innovative forskning ledet af lektor Catharina Lerche og prof. Merete Hædersdal, som fokuserer på brugen af naturlige vitaminer og plantestoffer til at styrke kroppens forsvar mod UV-stråling. Den nye metode har potentiale ti at ændre måden vi beskytter os mod solen, især for dem, der finder det besværligt eller upraktisk at påføre solcreme.

Forskningen har til formål at forebygge det stigende antal tilfælde af hudkræft i Danmark. Forskerne håber at kunne gøre denne nye form for solbeskyttelse tilgængelig inden for de næste par år, hvilket vil kunne gavne både unge og gamle. Pillen kan være særligt nyttigt for mindre børn, der ofte kan have svært ved at opnå optimal beskyttelse udelukkende med solcreme.

Hvis det lykkes, kan solbeskyttelsespillen markere et innovativt fremskridt inden for folkesundhed ved at tilbyde et praktisk og effektivt supplement til traditionel solcreme.

Artikel i Berlingske Tidende