Nyt, stort forskningsprojekt skal beskytte os mod fremtidens mere og mere ekstreme hede
Nogle elsker varme, andre hader det
Nogle mennesker elsker at være i solen og kan slet ikke få varme nok. Jo mere solen bager og varmer huden jo bedre. Andre har det lige modsat. De kan ikke holde varmen ud. De sidder i skygge, køler sig med vifter, og holder iskolde drikkevarer mod panden. Det er tydeligt, at den første gruppe tåler varmen bedre end den anden gruppe. Men er der egentlig forskel på, hvordan de to typer personer tåler solens UV-stråler?
Græsk mytologi og brug af AI
Visse risici ved varmestress og UV-stråling er hver for sig velkendte. Ved at kombinere viden fra de to områder og belyse dem yderligere med ekspertise inden for fysiologi, dermatologi og psykologi, forventer forskerne at få et meget større vidensgrundlag at arbejde med. Til undersøgelserne vil forskerne sætte en række avancerede laboratorieforsøg op både med folk med høj tolerancetærskel for varme og folk med lav tolerancetærskel for varme, og oveni vil de indsamle data fra 1000 forsøgspersoner omkring deres adfærd i varmen. De store mængder data vil forskerne bearbejde med AI til at finde mønstre i folks oplevelser og adfærd i varmen og i interaktionen mellem en række faktorer. Med den samlede viden, mener forskerne, at det vil være muligt bedre at kunne finde kendetegn ved de personer, der er særligt sårbare. Projektet hedder ICARUS, det engelske navn for Ikaros, der i græsk mytologi kom for tæt på solens varme og styrtede i døden.
Farlig kombination og hjælp til de sårbare
Der er umiddelbart store forskelle på hvor robust eller sårbar den enkelte person er over for varme og UV-stråling, og for nogle mennesker kan kombinationen af de to tilsyneladende være en farlig cocktail.
Visionen for forskerne er derfor at udvikle en model, der kan finde de særligt sårbare personer, så det er muligt i tide at advare dem og give vejledning om, hvordan de bør forholde sig, fx via en app. Målet er både at beskytte dem, der er sårbare over for varmen, og mindst lige så vigtigt er at identificere dem, der er særligt i risiko ved UV-stråling. Den vigtighed understreges af, at hudkræft, der i 90% af tilfældene forårsages af ultraviolette stråler fra sol eller solarie, er den hyppigst forekommende kræfttype i Danmark. Og antallet af tilfælde er steget med 172 % fra 2013 til 2022.
Team af forskere fra forskellige områder
Projektet bygger på ekspertise fra forskergrupper fra Bispebjerg Hospital, Videncenter for Hudkræft og Københavns Universitet samt samarbejde med udenlandske forskere inden for både fysiologi og psykologi. Det såkaldte ”synergiprojekt” er støttet med 15 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
”Vi er heldigvis blevet meget klogere siden antikkens myte om Ikaros, men der er fortsat alt for mange, der hvert år får solskader på huden” siger Catharina Lerche fra Dermato-Venerologisk afdeling ved Bispebjerg Hospital og Videncenter for Hudkræft, der er en af hovedforskerne bag projektet.
”Stigende temperaturer og hyppigere hedebølger er faktorer, vi er nødt til at forholde os til både i forhold til vores arbejdsevne og som direkte årsag til sygdom og dødsfald”, supplerer Lars Nybo, der er projektleder og professor i Humanfysiologi ved Københavns Universitet, og som i mange år har forsket i termisk stress, og han runder af: ”Alene i Europa estimerer man, at 61.000 mennesker i 2022 mistede livet pga. hedebølger, og vi vil med klimaforandringer se antallet af hedebølger stige i fremtiden.”
ICARUS-projektets hovedforskere
Lars Nybo - Professor i Humanfysiologi ved Københavns Universitet
Catharina Lerche – Lektor ved Dermato-Venerologisk afd., Bispebjerg Hospital, Videncenter for Hudkræft, samt Institut for Farmaci, Københavns Universitet
Andreas Flouris - Professor i fysiologi ved Universitetet i Thessaly, Grækenland
Rosa Lavelle-Hill – Adjunkt i Social Data Science og Psykologi ved Københavns Universitet
