Nyhed
27.05.2025
Skrevet af
Anne-Marie Arnvig

En formiddag som Lars fra Lolland

D. 22. maj deltog Videncenter for Hudkræft på den fælles udviklingsdag på Dermato-Venerologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Dagen bød på spændende indlæg, speedtalks om forskningsprojekter, masser af smil og et lille gib i salen.

Den gode stemning var sat fra start med en flot velkomstvideo til afdelingens nye cheflæge Birgitte Brock. Videoen var optaget og klippet med humor og varme af de to kliniske specialsygeplejersker Britt Nilausen og Lise Koefoed, som sammen med chefsygeplejerske Alexandra Haucke Jacobsen og Birgitte Brock stod for at arrangere dagens program med tre lange indlæg og tolv speedtalks. 

Lars fra Lolland og George fra Gentofte 

Formiddagen have fokus på ulighed i sundhed og de mest udsatte patienter. Afdelingens personale blev delt op i to grupper, ”Lars fra Lolland” og ”Georg fra Gentofte”, og de to grupper blev tilbudt forskellig forplejning. Lars fik et par kiks til sin kaffe, mens Georg kunne nyde en croissant. Forskellen i forplejning gav et lille gib i salen men blev mødt med smil fra alle og var et fint afsæt for præsentationerne og de følgende samtaler om ulighed for patienter i mødet med sundhedsvæsenet. 

Under formiddagens sidste indlæg fortalte afdelingens to professorer, Merete Hædersdal og Simon Francis Thomsen, i hovedtræk om forskning på afdelingen, som en introduktion til eftermiddagens program.

Professor og overlæge Merete Hædersdal fortæller om forskningen på Videncenter for Hudkræft

Professor og overlæge Merete Hædersdal fortalte om forskningen på Videncenter for Hudkræft, og hvordan den skabte viden omsættes til praktik i et fantastisk samarbejde med klinikkens læger og sygeplejersker til gavn for patienter og samfund.

12 forskningsprojekter på 2 gange 40 minutter 

Efter en frokostpause med lækre, vegetariske rugbrødssandwich var det tid til speedtalks. Mens publikum var bænket med kaffe og guf, fortalte 12 unge forskere om deres projekter. De havde fem minutter hver til at redegøre for projekt og resultater. Fem projekter handlede om forebyggelse, diagnosticering og behandling af hudkræft, mens de andre projekter berørte spontan nældefeber, kroniske smerter, Mohs-kirurgi og atopisk eksem. Et forskningsprojekt viser for eksempel, at man på linjemarkeringer i spædbørns hænder kan se, om de er særligt disponeret for at udvikle atopisk eksem. Meget spændende. 

Dagen var interessant, informativ og hyggelig. Stor tak til Lise, Britt, Alexandra og Birgitte.

Lektor Catharina Lerche, Postdoc Celina Pihl og Postdoc Jonatan Granborg

Lektor Catharina Lerche, postdoc Celina Pihl og postdoc Jonatan Granborg. Jonatan var i gruppen "Georg fra Gentofte".

Postdoc Celina Pihl fortæller om forskellige stoffers effekt på DNA-skader forårsaget af UV-lys

Postdoc Celina Pihl fortæller om forskellige stoffers effekt på DNA-skader forårsaget af UV-lys.

Jeanne Frid, Sekretær på Videncenter for Hudkræft

Vores uundværlige sekretær Jeanne Frid i en pause mellem præsentationer. 

Læge og ph.d.-studerende Aheen Faisal

Læge og ph.d.-studerende Aheen Faisal forsker i kosttilskud til beskyttelse mod solens skadelige stråler. 

Ph.d.-studerende Johan Sieborg, Ph.d.-studerende Kevin Jacobsen og medicinstuderende Otto Dideriksen

Fysiker og ph.d.-studerende Johan Sieborg, læge og ph.d.-studerende Kevin Jacobsen og medicinstuderende Otto Dideriksen i pausen inden deres speedtalks. 

 

Fysiker og ph.d.-studerende Johan Sieborg forsker blandt andet i hvor ofte hudkræft kommer igen efter behandling.

Fysiker og ph.d.-studerende Johan Sieborg forsker blandt andet i hvor ofte hudkræft kommer igen efter behandling. 

Ph.d.-studerende og læge Kevin Jacobsen forsker blandt andet i ikke-invasiv (scanning) til at diagnosticere hudkræft.

Læge og ph.d.-studerende Kevin Jacobsen forsker blandt andet i ikke-invasiv  diagnosticering af hudkræft (scanning).

Medicinstuderende Otto Dideriksen forsker i ikke-invasiv (scanning) til at diagnosticere hudkræft

Medicinstuderende Otto Dideriksen forsker i ikke-invasiv diagnosticering af hudkræft (scanning) sammen med læge og ph.d.-studerende Kevin Jacobsen.