Patienter med høj risiko for modermærkekræft kan have behov for psykologisk støtte

Ny international forskning fra Videncenter for Hudkræft viser, at højrisikopatienter har et uopfyldt behov for psykologisk støtte, som ofte ikke bliver opdaget. Netop disse patienter falder ofte uden for de etablerede screeningsprogrammer. 

-  Vi ved, at kræftoverlevere oplever frygt for tilbagefald. Resultatet her viser, at også patienter, der endnu ikke har udviklet sygdommen, kan have høj risiko for stress og bekymring. Men hvis det skal opdages, forudsætter det, at de bliver screenet for psykisk mistrivsel, siger Johan Sieborg, der er fysiker og ph.d.-studerende på Videncenter for Hudkræft.

I en forskningsartikel, netop publiceret i British Journal of Dermatology, har Johan Sieborg i samarbejde med Universitetshospitalet i Zürich bearbejdet schweiziske data fra dermatologisk afdeling, hvor han har været på udveksling som en del af sit ph.d.-forløb.

Her analyserede han data på to patientgrupper. Den ene gruppe patienter havde modermærkekræft. Den anden gruppe var i høj risiko for at få det.

Et simpelt redskab kan gøre en forskel 

I screeningen blev der anvendt et ret simpelt redskab – et såkaldt Distress Thermometer - til at vurdere patientens niveau af bekymring, stress eller frygt for sygdommen. 

Distress Thermometer består af ét enkelt spørgsmål, og patienterne angiver så deres egen vurdering af den psykiske belastning på en skala fra 0 til 10. I forskningsprojektet fik patienterne også udleveret et langt mere uddybende sæt spørgsmål. 

Det viste sig, at patienter med høj stresscore både kunne identificeres ved den uddybende og omfattende spørgeramme, men også ved det mere enkle Distress Thermometer. 

- Ved at sammenligne besvarelserne kunne man se, at Distress Thermometeret med det ene enkle spørgsmål faktisk var i stand til at screene og finde de patienter, der var så psykisk påvirkede, at de kunne have brug for hjælp, fortæller Johan Sieborg.

Relevant for andre kræfttyper

Selvom studiet og forskningsresultaterne er baseret på modermærkekræft, er resultaterne både anvendelige og relevante i forbindelse med andre typer af kræft.

- Selv om almindelig hudkræft (basalcelle karcinom) jo er en allemandskræft og mindre dødelig, så kan patienten sagtens blive bekymret. Er man ikke velinformeret og hører ordet kræft, så kan man let ryge ned i en dårlig tankespiral. Og her viser studiet netop at, folk uden diagnose, men alene med høj risiko kan opleve stress omkring hudkræft og have brug for støtte, siger han.

Forskerne bag studiet anbefaler, at højrisikopatienter systematisk integreres i screeningsprogrammer. Her kan brugen af Distress Thermometer spille en central rolle som et hurtigt og ressourceeffektivt værktøj i klinisk hverdag.

Artiklen kan læses her, og forfatterne bag er foruden Johan Sieborg, Merete Hædersdal, Lara Valeska Maul, Emilie Westerlin Kjeldsen, Sara Cerminara, Alexander Egeberg, Elisabeth Victoria Goessinger, Julia-Tjatjana Maul, Joanna Mangana .