Nyhed
13.09.2022
Videncenter for Hudkræft var flot repræsenteret på den nyligt afholdte Massespektrometri-konference i Maastricht
Vi præsenterede vores nye metode til måling af DNA-skader i urin og forskningsresultater om fedtstoffers forskellighed i raske celler og hudkræftceller.

Lektor Catharina holder sit oplæg på IMSC 2022
Postdoc Fernanda Pinto og ph.d.-studerende Lauritz Brorsen tilknyttet Videncenter for Hudkræft lavede poster præsentationer, der viste vores nyeste resultater med ’mass spec imaging’.
Forskningsresultaterne viser tydelige forskelle på fedtstofferne i raske celler og hudkræftceller, hvilket på sigt vil kunne bruges til nye former for diagnostik og behandling.
Lektor Catharina Lerche holdt foredrag om hendes nye metode til at måle DNA-skader i urinen. Når vi får skader fra solen i huden, bliver de for det meste repareret og udskilt i urinen.
Vores forsøg er støttet af Lundbeckfonden samt Kræftens Bekæmpelse.
IMSC 2022 blev afholdt den 27. august – 2. september i Maastricht, Holland.