Hvad laver en forsker i hudkræft på Retsgenetisk Afdeling?
Svar på en mistanke om hudkræft
For at undersøge om en person har hudkræft tages i dag en biopsi. Ved en biopsi lægger lægen en lokalbedøvelse og tager et lille stykke af de øverste lag af patientens hud, dér hvor man mistænker, at der er hudkræft. Prøven sendes til et laboratorie, som efter 1-2 uger kan be- eller afkræfte mistanken.
Tape og scanner er hverken kontorvarer eller standardvarer
En biopsi har en lang procestid og vi vil gerne kunne give et hurtigere svar på en mistanke om hudkræft. Derfor er Kevin Jacobsen i sit ph.d.-projekt ved at undersøge to nye muligheder for undersøgelse: tape og scanning. Og selvom det måske kunne lyde sådan, så er der ikke tale om kontormaterialer, men om avancerede metoder til at kortlægge biologisk materiale.
Retsgenetikere bruger tape til at opsamle biologiske spor
Retsgenetikere arbejder hele tiden på at kunne undersøge stadig mindre mængder biologisk materiale, i form af DNA og RNA, for at identificere donor af biologisk materiale fundet på et gerningssted. Det biologiske materiale kan indsamles med tape. Tager man en prøve fra huden med tapemetoden, fjerner tapen kun de øverste lag af døde celler på hudens overflade, og vi vil gerne vide, om de små mængder RNA også kan bruges til at identificere eller karakterisere hudkræft. Så vi har indledt et samarbejde med Retsgenetisk Afdeling, og det er grunden til, at Kevin har været på ophold hos dem. I to uger har han i tæt samarbejde med Lektor Jeppe Dyrberg Andersen arbejdet på at sammenfatte et forskningsprojekt, som vil være det første af sin slags i Europa.
Bispebjerg Hospital fik den første LC-OCT scanner i Norden
Ud over tapemetoden undersøger Kevin brug af scanning til at stille diagnoser. Scanneren, der i øjeblikket testes, er en særlig medicinsk scanner, en LC-OCT scanner, eller som det fulde navn lyder en Line-Field Confocal Optical Coherence Tomography scanner. Der er kun få LC-OCT scannere i verden, og Bispebjerg Hospital var det første hospital i Norden, der fik en. Scanningen foregår ved, at lægen fører et håndholdt scanningshoved hen over patientens hud dér, hvor der er mistanke om hudkræft. Scanningshovedet har kontakt med huden og tager en række billeder, som lægen kan analysere straks. Dermed kan patienten få en afklaring på mistanken med det samme. Og hvor en biopsi kun giver et lille udsnit af huden, kan scanneren tage billeder af større områder. Scanningen er dermed hurtigere, mere behagelig og kan give et større grundlag for beslutninger om behandling.
Forskning tager tid
Når man er blandt de første i verden til at udforske nye områder, er der som regel ikke et færdigt landkort at gå efter. Det gælder også når, man er blandt de første i Norden til at bruge en ny scanner. Der er en manual til hvordan scanneren benyttes, men ikke til hvordan scanningsbillederne tolkes. For at afdække den rette fortolkning har Kevin siden 2021 i et transnationalt forskningsmiljø kortlagt, hvordan teknikken kan anvendes i forskellige scenarier. Han har undersøgt, hvordan scanningsbilleder af hudkræft fortolkes, hvad man skal kigge efter, og hvor komplekst det er. Det bringer os nærmere implementering af teknikken i danske hudklinikker og målet at tilbyde patienterne et mere skånsomt forløb ved at minimere behovet for biopsier og gøre det lettere og hurtigere at diagnosticere hudkræft.
Kan de to metoder kombineres til bedre planlægning af behandling af hudkræft?
En anden ting, vi gerne vil vide, er, om en kombination af tapemetoden og scanning kan give lægen et bedre grundlag for at sammensætte behandlingen for den enkelte patient. Scanning giver et hurtigt svar med billeder fra en større del af huden, end en biopsi kan give, og tapemetodens analyser giver mere dybdegående viden. Med det samlede billede, kan det måske blive lettere at sammensætte en individuel behandling, og helt uden at det er nødvendigt at tage biopsier.
Næste skridt i projektet er at få godkendt forsøget med brug af tape hos Videnskabsetisk Komité.
Projektets vejledning
Udføres af Videncenter For Hudkræft
Ledet af forsøgsansvarlig og sponsor Professor og Overlæge Merete Hædersdal (Læge, Ph.d., Dr.Med.), Bispebjerg Hospital
Seniorforsker Peter Philipsen (Ph.d., Civilingeniør), Bispebjerg Hospital
I samarbejde med Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, Lektor Jeppe Dyrberg Andersen (MSc i Bioteknologi, Ph.d.)
Billedet er taget på Bispebjerg Hospital.